Har du lyst til at se hvordan det er at gå på skolen? Så kom på besøg.
På efterskolen bor du sammen med dine kammerater, og I skal sammen finde ud af dagligdagen. Alle skal tage hensyn, så der er plads til at være forskellige – sammen. På en efterskole er dine nye venner og fællesskabet meget vigtigt. Og det er helt centralt at være en god kammerat, så alle kan føle sig trygge og accepteret og blive en del af efterskolens fællesskab.
Vi hjælper jer med at finde hinanden – både som værelseskammerater og i det store fællesskab. I løbet af et år på efterskole bliver du rigtig god til at have mange venner omkring dig. Du får sandsynligvis venner for livet.
Vores hverdag veksler mellem skolefag, scenekunst og samvær. Du vil opleve undervisning, som givetvis er noget anderledes end den, du kender hjemmefra.
Du vil få oplevelser i de scenekunstneriske sammenhænge både i hverdage og i forbindelse med de store produktioner og turnéer, og du vil i fritiden få oplevelser, som helt sikkert er forskellig fra det, du er vant til hjemmefra.
På efterskolen vil du opleve, at hverdagen afbrydes af anderledes forløb. Vi laver fælles produktioner, og vi laver produktioner på linjefagene. Disse forløb er noget af det, mange elever ser tilbage på som noget ganske særligt.
Vi skal på udenlandstur til en europæisk storby, men også i det daglige tager vi på ture bl.a. til Aarhus for at gå i teateret, se en danseforestilling, gå på museum – eller på anden måde opleve de mange tilbud en by som Aarhus byder på.
Hjemme på skolen får du også oplevelser. Vi har både offentlige og interne koncerter med kunstnere udefra, og vi får ofte besøg af andre skoler, der er på turné eller vi har et teater boende i en uge, og vi følger deres arbejde.
- Naja
Har du lyst til at se hvordan det er at gå på skolen? Så kom på besøg.
Tilmeld dig som elev på Efterskolen for Scenekunst