24. januar 2023

Elevforestilling – “ALDRIG BEDRE”

Onsdag d.25.januar kl. 19.30 slår vi dørene op for forestillingen “ALDRIG BEDRE” – en forestilling, der kombinerer film, teater, musik og dans på en ny og spændende måde. – Og vi vil gerne se jer som publikum.

Billetter, der er gratis, fås ved henvendelse til kontoret på info@efterskolenforscenekunst.dk. Noter hvem og hvor mange I kommer – og skriv, at det er til forestillingen onsdag d.25.januar kl.19.30.

 

 

“ALDRIG BEDRE”

EN FILMFORESTILLING AF EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST

 

OM FORESTILLINGEN:

“ALDRIG BEDRE” er en filmforestilling produceret af eleverne på Efterskolen for Scenekunst 22/23. En film, der udspiller sig direkte som en forestilling på scenen – med live musik, dansere og levende filmskuespillere.

 

TIL PUBLIKUM:

Sæt dig godt til rette i biografsædet og lad dig rive med ind i et eventyrligt filmunivers – og ellers skal filmen nok komme ud til dig! Du kan med fordel medbringe din smartphone – hvis du vil opleve en ekstra dimension af forestillingen.

 

FORESTILLINGENS HANDLING:

Byen er kedelig. Heldigvis bliver der hurtigt fest og farver, da en ny smart maskinen bliver introduceret i byen. Nu er byen nemlig ikke kedelig længere. Maskinen bliver langsomt bedre og mere effektiv. Tingene har faktisk aldrig været bedre. Men midt i det hele, er det som om, at noget virker helt forkert. Maskinen får også pludselig problemer, idet den begynder at lække. Sort slimede snask siver langsomt ud ad maskinen og skaber panik og kaos i den lille by. For sandheden er den, at byen har brug for maskinen. Faktisk kan byen ikke klare sig uden maskinen.

 

TANKERNE BAG FORESTILLINGEN:

Filmforestillingen tager udgangspunkt i begrebet STØJ. For verden støjer – og stadig med en mere accelererende hastighed. Måske lider verden af en kronisk rastløshed, med angsten for at sidde stille? Det handler om at råbe højest. Det handler om at producere, vækste og det handler om Breaking News. Samtidig bliver det mere og mere vanskeligt at sortere i støjen. For hvad er egentligt vigtigt? Alle har en mening om alt – ingen lytter. Måske vi også skulle prøve at holde vores mund engang imellem? Og lytte? Så kunne det være, at der blev plads til at høre, hvad de andre siger – og måske endda løse nogle af verdens mange udfordringer.

Varighed: 50 minutter.

Besøg os

Har du fået lyst til at se nærmere på skolen, er du velkommen booke et besøg her. Vi glæder os til at møde dig. Hvis du er i tvivl om noget kan du altid ringe på 4161 8485 eller skrive til os: info@efterskolenforscenekunst.dk.

Eleverne hygger sig
Oplev scenekunst med eleverne