Tale ved ankomsten 2026

Søndag d.9/8, 2025, var der ankomstdag for elevholdet 2026/2027 på Efterskolen for Scenekunst. Det er skolens 15. hold, der dermed indtog skolen. En forrygende dag, hvor eleverne endeligt fik mødt hinanden. Der blev taget imod med tale og fællessang i Æsken – og med møder i kontaktgrupperne

Forstander Heine Boe talte med udgangspunkt i Ernest Hemingways: “Den gamle mand og havet.”

Læs talen her.

2026 Ankomsttale

Den gamle mand og havet

/Heine Boe på baggrund af Ernest Hemmingways historie

Der findes fortællinger, hvis storhed ikke ligger i omfanget af fortællingen, men i dybden.

Fortællinger, som på en særlig måde siger noget væsentligt om det at være menneske.

En sådan fortælling er Ernest Hemingways: “Den gamle mand og havet.”

Historien handler om den gamle cubanske fisker, Santiago.

Da historien begynder, har han ikke fanget en eneste fisk i 84 dage. Dag efter dag er han sejlet ud og kommet tomhændet hjem.

Folk er begyndt at se ham som en mand, der har mistet sit held.

En mand, der måske har mistet det, han engang kunne.

Men den gamle mand giver ikke op.

En morgen beslutter han at sejle længere ud på havet end sædvanligt. Og dér får han fat i en kæmpemæssig marlinfisk.

Den er så stor, at den trækker hans lille båd længere og længere ud på havet.

I flere døgn kæmper den gamle mand med fisken, mens uvejret raser. Han er træt. Hans hænder bløder. Han er alene. Men han holder fast. Og til sidst lykkes det ham at besejre fisken og binde den fast langs bådens kant.

Det er den største fangst i hans liv.

Fisken vil kunne give mad på bordet i lang tid. Den vil give ham penge. Anerkendelse. Beundring. Måske endda give ham værdigheden tilbage i de andres øjne.

Men på vej hjem kommer hajerne.

De angriber den store fisk. Den gamle mand kæmper imod dem, så godt han kan, men bid for bid flår hajerne kødet af fisken. Og da han endelig når hjem, er kun skelettet tilbage.

Alt det, han havde kæmpet for, er forsvundet. Han er lige så fattig og har de samme håbløse udsigter som ved begyndelsen af historien.

Og her slutter fortællingen.

- o -

Det kan synes som en historie om at kæmpe og tabe.

Men så enkelt er det naturligvis ikke.

For den gamle mand HAR jo fanget fisken.

Han har bevist overfor sig selv, at han stadig kan.

At han stadig har modet, styrken og vedholdenheden i sig.

Og i den forstand står han ikke det samme sted ved slutningen som ved begyndelsen af historien.

Og måske er det denne bevægelse, der gør, at historien rører os.

For historien fortæller os derved noget væsentligt om livet.

Den fortæller os, at der er ting i livet, vi er herrer over — og ting, vi ikke er.

Vi er ikke herrer over alt det, der møder os:

Vi er ikke herrer over heldet.

Vi er ikke herrer over stormene.

Vi er ikke herrer over hajerne.

Men vi er herrer over, hvordan vi møder det, der møder os:

Vi er herrer over vores mod.

Vi er herrer over vores vedholdenhed.

Vi er herrer over vores måde at rejse os på, når livet slår os omkuld.

Min pointe er ikke en banal selv-hjælps-kliché om, at “Det handler ikke om, hvordan man har det, men om hvordan man ta’r det”, eller forestillingen om at “man kan, hvad man vil!”

For nej, livet er i høj grad noget, der sker omkring os og med os, og som vi ikke er herrer over. Men det stopper bare ikke der.

Vi kan netop handle selv.

Den gamle mand oplever, at heldet svigter. Men han lader det ikke blive ved det. Han handler.

Han resignerer ikke. Han træder i karakter og gør det, han selv kan, for at skabe forandring.

For det er netop det næste, vi kan lære af historien om den gamle mand og havet.

Den fortæller os, at forandringen sjældent kommer til den, der bliver stående inde på land.

Den gamle mand får ikke fisken, fordi han bare er heldig.

Heldet var jo sluppet op.

Nej! Han får fisken, fordi han sejler ud efter den.

Fordi han udviser mod.

Fordi han kan sit håndværk.

Fordi han bliver ved, selvom det er svært.

Og sådan er det i livet.

Livet er både noget, der sker med os.

Og noget vi selv skaber.

I den vekselvirkning bliver livet til.

Den danske filosof Søren Kierkegaard går så langt som til at sige, at det netop er i vekselvirkningen mellem det, der sker med os, og det, vi selv kan gøre, at friheden ligger.

Hvis alt var muligt, ville det ikke give mening at tale om frihed.

Hvis intet var op til os, fandtes friheden heller ikke.

Men netop fordi livet altid åbner sig foran os som mulighed, men gør det med et ganske bestemt udgangspunkt, kan man tale om frihed.

Den gamle mand udøver sin frihed, idet han tager sin situation på sig; de 84 dage uden fisk, og handler; sejler længere ud for at finde fisk, hvor han ikke har været før.

- o -

Og hvad har alt det så med det at gøre, at I nu starter på efterskole, kunne man spørge.

En hel del, tænker jeg.

I er også i dag sejlet længere ud, end I har været før.

Hver med jeres afsæt og baggrund.

Hver med jeres håb og drømme om, hvad I gerne vil opnå.

Og hver med jeres grad af mod og vedholdenhed.

Og når man så står der foran begyndelsen på et nyt efterskoleår, er det let at komme til at forestille sig året som én lang succesfortælling: Nye venner. Nye fællesskaber. Nye oplevelser.

Og ja, selvfølgelig!

Der kommer masser af gode øjeblikke!

Men livet på efterskolen bliver heller ikke uden udfordringer.

Jeg siger ikke, at jeres storme og hajer vil ligne den gamle mands.

Eller at kampen for at opnå det, I gerne vil, vil blive lige så voldsom som hans.

Men jeg siger, at også her vil I helt sikkert møde modstand.

For hvad der gælder i livet, gælder også på efterskolen.

Der vil være dage, hvor nogle af jer vil tvivle på jer selv.

Dage hvor I måske vil føle jer udenfor.

Dage hvor tingene bare ikke lykkes.

Dage hvor I vil savne dem derhjemme.

Dage hvor I vil føle, at alle andre har styr på det hele. Bare ikke jer.

Og så er det vigtigt at huske, at det ikke er tegn på, at der er noget galt. Det er tegn på, at man er et menneske blandt andre mennesker.

Men livet er heldigvis mere end det, der sker med os.

Livet er også det, vi gør:

Når vi udviser mod.

Når vi gør en ærlig indsats.

Når vi bliver ved trods modgang.

For det er jo pointen.

Vi er nødt til selv at handle:

For venskaber kommer ikke af sig selv.

Fællesskab kommer ikke af sig selv.

Forandring kommer ikke af sig selv.

Man må opsøge den.

Man må turde række ud.

Man må nogle gange sejle lidt længere ud, end man egentlig havde forestillet sig.

Og det gælder også på efterskolen.

Jeg håber naturligvis, at I får et efterskoleår, hvor I oplever succes med det, I gerne vil.

Men jeg håber i lige så høj grad, I får et år, hvor I opøver jeres mod.

Hvor I træner jeres vedholdenhed.

Hvor I opdager nye sider af jer selv.

For nogle af livets vigtigste sejre er faktisk dem, som ikke nødvendigvis kan ses udefra.

Vi lever i en tid, hvor det næsten kan føles som om, at en sejr først rigtig tæller, når den kan vises frem. Når den kan ses, deles, beundres og likes.

Men Hemingways fortælling minder os om noget andet.

At de vigtigste sejrer nogle gange er dem, der slet ikke kan ses udefra.

Nemlig -

At man holdt ud.

At man rejste sig igen.

At man blev ved, selv da det var svært.

Det er måske ikke altid det, verden klapper mest ad.

Den gamle mand genvandt både sit mod, sin styrke, sin vedholdenhed og sin værdighed.

Det var måske ikke til at se for omverdenen.

Men det gjorde en verden til forskel for den gamle mand.

- o -

Men så er der en sidste ting, hvor jeres rejse adskiller sig afgørende fra “Den gamle mand og havet”: I skal nemlig ikke klare jer igennem dette år alene.

Noget af det særlige ved en efterskole er jo, at man deler livet med andre.

Den gamle mand måtte klare sin farefulde færd alene.

Men her er venner.

Her er voksne.

Her er mennesker, som vil gribe jer, når I falder.

Og mennesker, som vil glæde sig med jer, når I lykkes.

Og husk så:

Mod handler ikke om aldrig at falde.

Styrke handler ikke om altid at vinde.

Og et menneskes værdighed afgøres ikke af, hvor perfekt dets historie ser ud udefra.

Det vigtige er, hvordan vi møder livet.

Hvordan vi møder andre mennesker.

Og om vi tør sejle ud igen også efter stormen.

Nu er I så sejlet ud. Ingen ved, hvad året vil bringe.

Vi håber, I opøver jeres mod.

At I udvikler jeres vedholdenhed.

Og at I opdager nye sider af jer selv.

Og at I lærer en masse, får nye venner og en masse fantastiske oplevelser. Naturligvis!

Velkommen til skoleåret 26/27 på Efterskolen for Scenekunst.