Afsked med Anders Iburg

Heine Boe holdt, hvad han selv kaldte en hyldest-tale for Anders Iburg. Læs talen her.

Tale ved Anders Iburgs afskedsreception 2026

Hyldesttale

Af: Heine Boe

Kære Anders

Når vi er her i dag, er det jo for at tage afsked…,

sende dig godt videre på den næste del af din rejse…,

ønske dig et godt otium… eller hvad man ellers siger.

Men det er altså ikke dækkende.

For vi er her ikke kun for at sige farvel.

Vi er her for at hylde dig!

For det er jo ikke bare en medarbejder, vi siger farvel til i dag.

Det er et helt særligt menneske, der har spillet en helt særlig rolle for efterskolen her i Malling.

For sandheden er:

Havde det ikke været for dig, havde vi ikke haft en efterskole her i Malling.

Havde du ikke ringet til mig og sagt: “Hay, skal vi lave den skole eller hvad?”

Og havde du ikke stået deroppe i Skagen på hul 9, og sagt “jo” til, at det kunne da godt være, at du havde lyst til at købe en landbrugsskole.

Og havde du ikke ringet rundt til Gud og hvermand og sagt: “Hør, vi laver en efterskole. Vil du ikke være anbefaler?”

Og havde du ikke samlet en kreds af gode folk: En tidligere højskoleforstander, en skuespiller, en reklamedirektør, en advokat og en efterskoleviceforstander længe før, der var udsigt til en skole. Og fået den til at tro på visionen.

Og havde du ikke begejstret en kæmpe gruppe mennesker med tankerne om skolen, så de ville være skolekreds - og flere sommerferier i streg rykkede en uge ud af kalenderen og samlede skabe og stole, malede vægge og ordnede bede, brød ned og byggede op.

Ja, så havde vi ikke haft en efterskole i Malling.

Og derfor skal du hyldes!

For Efterskolen for Scenekunst er jo ikke bare et sted, du har arbejdet.

Det er et sted, du har været med til at forestille dig, forme og bygge.

Ja, du er faktisk en del af skolens fundament. Og det er ret specielt.

Da du fyldte 60, holdt jeg en tale, hvor jeg sammenlignede dig med “Byggemand Bob”.

Og det giver stadig mening, for du har jo bygget skole. Og det har du gjort fra den første dag og på mange forskellige måder.

Du har bygget i mursten og løsninger,

i planer og processer,

i ideer, værdier og retning.

Men vigtigst af alt: Du har bygget for mennesker.

Du har bygget rammer, hvor unge mennesker kunne finde fodfæste.

Du har bygget et sted, hvor forskellighed kunne få plads.

Og vigtigst af alt: Du har været med til at bygge mennesker op!

Og der er mange elever gennem årene, som skylder dig mere, end de måske selv helt ved af!

Og så er det med os to.

Historien går jo langt tilbage. Ja til 1991, hvor du var blevet ansat på Unge Hjems Efterskole som lærer, og hvor jeg blev ansat som timelærer samme sted.

Og jeg kan slet ikke tælle, hvor mange forestillinger, vi har lavet sammen i de 13 år, vi var kolleger på den skole.

Men ikke bare det, vi havde aftenvagt sammen. Vi lavede - naturligvis på dit initiativ - matematikuge sammen. Vi var på turnéer sammen og meget mere.

Og så læste vi ledelse sammen, holdt orlov sammen og skrev en bog sammen om ‘Efterskolens placering i fremtidens uddannelsesbillede’.

Og så snakkede vi om, at vi engang skulle lave en efterskole sammen, der skulle tage scenekunsten seriøst, men have plads til alle, og som skulle bygge på den medborgerskabstanke, som vi opfattede som en moderne forståelse af det grundtvigske.

Og en hel del år efter gjorde vi det faktisk.

Selvom historien om efterskolen er lang og snørklet! Og bestemt ikke uden bump på vejen. Så gjorde vi det!

Og jeg tror faktisk, at forklaringen i høj grad ligger i dit gemyt:

Du har en enorm drivkraft.

Du har en kolossal iderigdom.

Og så har du en helt særlig utålmodighed.

Du hader, når ting - særligt systemer - står i vejen. Og her er din vedholdenhed kæmpestor.

Du accepterer ikke bare tingenes tilstand.

Du gør noget ved dem.

Og det har helt sikkert været afgørende for, at efterskolen står her i dag.

Og nu har vi to så stået side om side i ledelsen her på Efterskolen for Scenekunst i de forgangne 14 år.

Og vi er jo ikke ens.

Det har vi aldrig været.

Og det er vi heller aldrig rigtig blevet.

Men vi har lært – og måske endda ofte lykkedes med – at gøre vores forskellighed til en styrke.

Og når vi så står her i dag, og du lægger arbejdet bag dig, ja, så står det klart, at der bliver rigtig meget af dig tilbage, selvom du selv går.

For du har sat dig varige spor i bygningerne, i værdierne, i kulturen.

Og i de mennesker, der har været en del af Efterskolen for Scenekunst i de sidste 14 år.

Og det er ikke noget, der bare forsvinder.

Så derfor for vil jeg gerne sige tak!

Tak for alt det, du har bygget:

I gibsplader og lister,

visioner og ånd.

Tak for samarbejdet.

Tak for makkerskabet.

Og tak for venskabet.

Vil I rejse jer og sammen med mig hylde Anders med et “Tak!”

Jeg siger: “Til Anders skal der lyde et:” og så svarer I alle: “Tak!”

Vil I være med til det?

“Til Anders skal der lyde et:”

“Tak!”

Og så er der det med gaven.

Hvad giver man en mand, der i helt bogstavelig forstand har alt?

Jo, svaret er naturligvis kunst!

For kunst er jo helt præcist og fuldstændig uden nytte, hvilket gør, at man netop aldrig kan få for meget kunst omkring sig.

Og hvad for noget kunst giver man så en mand, som har humor, og som har brugt sit liv på at bygge for mennesker og på at bygge mennesker op?

Jo, man giver ham naturligvis det skønneste og mest humoristiske keramik, som jeg i hvert fald kender.

Nemlig en figur af Søren Wullum.

For Søren Wullum bygger nemlig også mennesker, men han bygger dem i ler og fylder dem med humor og den skønneste menneskelige indsigt.

Vi har valgt en figur, der hedder “Rolig nu”.

Og nu er det heldigvis sådan, at god kunst er ganske åben for fortolkning, så det kan man jo præcis lægge i, hvad man vil.

Om det handler om, at du altid har fastholdt en passende pessimisme, når vi andre kom for højt op - rolig nu …

- eller det handler om, at du når alt kommer til alt har altid fastholdt troen, når det så sortest ud - rolig nu …

- eller det handler om at trække snakken ned på jorden, når den blev for vidtløftig - rolig nu -, eller det handler om huske at få kaffe, en snak osv. midt i travlheden - rolig nu …

- eller om det er en mere subtil påmindelse til dig om selv at huske roen midt i din virketrang - også - og måske særligt - i din kommende mere frie tilværelse - rolig nu …

Ja, det må man lige præcis selv om.

Så her er gaven. Værsgo! - og lykke til!

"Rolig nu"